Dánština
Lřgnens testamente er delt op i to bind. Bind 1 er vinklet ud fra en alvidende persons oplevelse af de forskellige begivenheder og hćndelser, og fortćllingen foregĺr i 3. person, mens bog 2 er en jeg-fortćlling, hvor forfatteren udlever sin helt personlige tolkning af Nietzsches sentens "Man er den, man bliver". Hovedtemaet i begge fortćllinger handler om identitet og livsholdninger med fokus pĺ, hvorfor vi mennesker nogen gange lader os fascinere af at leve livet som en anden person, end den man i virkeligheden er. Nogle gange er det lřgnen om ens baggrund og ophav, der bćrer forvandlingen til den anden person, lřgnen om en selv og de nćrmeste omgivelser, det at forrĺde sit sande jeg for at fĺ et nyt og andet liv, en anden identitet og selvforstĺelse. Bind 1 handler om lige netop denne proces frem mod den udslettende erkendelse af, at det hele mere eller mindre har vćret spildt og forgćves. Den lange vej frem til det sidste opgřr bliver eksponeret yderligere af omstćndigheder, der kun indirekte har med hovedpersonens egne beslutninger at gřre. Bind 2 handler om, hvordan fřlelser og kćrlighed kan forvandle et menneske og, hvordan misforstĺet respekt for den person, man forguder, nćrmest kan gřre en blind, for det liv, man selv reprćsenterer og inderst inde identificerer sig med. Nĺr man samtidig arver en anseelig formue og nyder omgivelsernes respekt, og karrieremćssigt knyttes sammen med den person, man har elsket sĺ hřjt, og nćrmest smelter sammen med bĺde hans intelligens og hans fremadstrćbende succes, sĺ glider den indre selvforstĺelse, ned i kćlderetagen og fortrćnges. Hovedpersonen Celine forvandles stille og roligt til ham, JN. De nćrmeste omgivelser bemćrker det og pĺtaler det adskillige gange, men det forstćrker kun den indre transformation, da det er den, der holder hovedpersonen křrende. Bomben springer fřrst den dag, da Celine ved en tilfćldighed finder et personligt testamente fra JN og tager til Zürich, hvor det hele mere eller mindre begyndte.
